Er du typen, der synes det er svært, at finde gaver? Bare rolig: sådan er vi mange der har det. For nogen mennesker er det let og hurtigt, at finde en gave. Det virker helt naturligt for dem, og de brokker sig nærmest aldrig over, at det er noget de skal bruge tid på. Personligt har jeg ikke noget imod at bruge tid og penge på en gave til dem jeg holder af. Mit problem er bare, at jeg ikke aner hvad jeg skal købe. Jo mere jeg holder af et andet menneske, jo mere pres lægger jeg på mig selv, når det kommer til at købe en gave. Gaven skal jo gerne repræsentere min kærlighed til dem på en eller anden vis ? og det er altså ikke nogen let opgave! Hvis jeg køber en forkert gave, så er jeg altid bange for, at det sender et helt forkert signal. Men hvordan vælger man lige en rigtig god gave?
Efter at have været ramt af denne form for angst, hver gang jeg nærmede mig juleaften eller en vens fødselsdag, besluttede jeg mig for at gøre noget ved det. Jeg besluttede mig for, at jeg var nødt til at finde en god løsning. Jeg kunne ikke leve med den konstante angst, og jeg ville samtidig gerne blive bedre til at give gode gaver. Noget måtte jeg altså gøre.
Efter lidt søgen rundt på internettet fandt jeg ud af, at der er professionelle gave-indkøbere. Det er altså mennesker der er gode til at købe gaver, og som tilbyder det som en service. De stiller en række spørgsmål om gavemodtageren, og går så på jagt efter den helt rigtige gave. Når de har fundet 2-3 forskellige muligheder, så præsenterer de dig for dem. Du kan så vælge den gave, du tænker er bedst ? eller lade dem prøve at finde noget andet. Jeg var lidt skeptisk overfor denne løsning, da det virkede lidt som at snyde. Er det ikke en anelse upersonligt, at hyre en fremmed til at købe en gave til sin gode ven? Det var samtidig vanvittigt dyrt. Det viser sig, at de her professionelle gave-indkøbere typisk arbejder for meget travle forretningsfolk, der har flere penge end de har tid og overskud til at lede efter gaver. Men det gav mig en idé: hvorfor ikke spørge en af disse gavekøbere, om de kunne give nogen gode råd?
Så jeg kontaktede en af dem, og inviterede vedkommende på en kop kaffe. De fleste mennesker elsker at tale om dem selv og deres stærke sider, så det var slet ikke svært at få arrangeret. Det var en sjov diskussion, der gav mig lige nøjagtigt hvad jeg havde brug for.
Det viser sig, at essensen til en god gave er, at den skaber minder. Det er en af grundene til, at oplevelsesgaver er blevet så populære på det seneste. Gode og unikke oplevelser har det med at skabe rigtigt kraftige minder, som man har med sig hele livet. Du kan dog også give en praktisk gave, der vil blive brugt med jævne mellemrum. Hver gang gaven kommer i brug, mindes modtageren nemlig om, at de fik gaven af dig.